Book bord Book værelse

Om Steenbergs Hotel & Brasserie

Steenbergs Hotel og Brasserie er indrettet i det mere end 150 år gamle pakhus. Hotellet er centralt placeret med havnefronten lige uden for døren – og med gågaden og byens butikker kun et stenkast væk. Bedre bliver det ikke.

Det lille boutiquehotel er i efteråret 2020 blevet renoveret fra inderst til yderst – men respekten for hotellets sjæl som gammelt pakhus er bevaret med bl.a. synlige bjælker og de gamle pakhusvinduer.

Hotellet har 17 værelser, der alle er unikke og nænsomt indrettet med en skøn blanding af både moderne og ældre dansk design. Alt er nøje udvalgt, så vores gæster kan bo i en på én gang afslappet, maritim og historisk atmosfære.

I det moderne brasserie står kokketeamet klar til at skabe dejlige madoplevelser i hyggelige rammer og med et åbent køkken, så gæsterne kan følge med i tilberedelsen. Vi bestræber os på at skabe et ærligt køkken, hvor ting er det, de er, og hvor økologi, kvalitet, dyrevelfærd samt lokale fødevarer er i højsædet.

Limfjorden er genbo til hotellet - fisk og skaldyr vil derfor naturligt være en fast bestanddel af menukortet. Vidste du forresten, at Limfjordsøsters regnes blandt verdens bedste?

Vi glæder os til dit besøg i brasseriet – uanset om du er til fugl eller fisk, sødt eller salt, sprødt eller blødt – eller bare til et enkelt glas i vores bløde møbler i loungen.

Vi vil gøre os umage med både kvalitet og service – for vi håber, at gæster kan blive til venner af huset!

Vi bestræber os på at skabe et ærligt køkken, der er lokalt forankret.

Vores menukort består af à la carte-retter, som serveres både til frokost og aften. På menukortet er der altid en tre-retters-menu, som skifter hver måned. Der vil dagligt findes forskellige tavleretter tilberedt ud fra sæsonen.