Johan B. Steenberg opførte pakhuset i 1850 og det blev efterfølgende udvidet i 1861.

Johan Busch Steenberg blev født den 24. august 1797. Hans far Christian Madsen Steenberg, var en af Nykøbings store købmænd og havde sin købmandsgård på Kirketorvet. i 1822 overtog Johan Steenberg sin fars forretning. De følgende 40 år drev han her en successful kolonial- tømrer  og kornhandel. Han var i adskillige år den rigeste borger i Nykøbing, og han var med til at præge byens liv og udvikling i første halvdel af 1800-tallet.

Udover sin købmandsgård ejede Johan Steenberg de store jordarealer på begge sider af Havnegade. Langs denne gade og selve havnepladsen opførte han i midt 1840’erene sit første store pakhus, der dog brændte ned til grunden allerede i sommeren  1848. 2 år senere fik han bygget det nuværende pakhus i 3 etager. Pakhuset blev udvidet i 1861.

I forbindelse med et besøg af Frekderik 7. i 1852  blev Johan Steenberg udnævnt til den første kongelige forpagter af østersfiskeriet i Limfjorden. I den forbindelse fik han den fornemme titel af kongelig agent. Johan Steenberg forpagtede østerfiskeriet frem til sin død den 4. juli 1862.

Forpatgningen blev frem til 1871 videreført af hans hustru, Claudine.

______________________________________________________________

Hotellet er centralt placeret med havnefronten lige uden for døren – og med gågaden og byens butikker kun et stenkast væk. Bedre bliver det ikke.

Det lille boutique hotel er i efteråret 2020 blevet renoveret fra inderst til yderst – men respekten for hotellets sjæl som gammelt pakhus er bevaret med bl.a. synlige bjælker og de gamle pakhusvinduer.

Hotellet har 18 værelser, der alle er unikke og nænsomt indrettet med en skøn blanding af både moderne og ældre dansk design. Alt er nøje udvalgt, så vores gæster kan bo i en på én gang afslappet, maritim og historisk atmosfære.

Vi vil gøre os umage med både kvalitet og service

– for vi håber, at gæster kan blive til venner af huset!